Shiva Shakti
  • Facebook
  • RSS
  • Forside
  • Tantra Massage
  • Tantrisk Healings- og Chakramassage
  • Workshops
  • Priser
  • Ledige Tider
  • Referencer
  • Tantra Links
    • Tantraskoler
    • Danske tantra bøger
    • Artikler om tantra
  • Min Baggrund
  • Kontakt
  • Nyheder
Søg på siden...

Min Baggrund

Lis - tantramassør hos Shiva Shakti Tantramassage

Jeg hedder Lis og er 56 år.

Uddannelsen som tantramassør

Min uddannelse som tantramassør har jeg taget på Mahamudrainstitut.
Der gennemgik jeg i 2014 et uddannelsesforløb inden for tantramassage og elskovskunst.

En ny vej i livet

Tantra har vist mig en ny vej i livet, da den har hjulpet mig til at slippe en masse gamle uhensigtsmæssige mønstre og historier. Jeg har opdaget, hvor stærk en kraft seksualiteten er og at lysten er der hele tiden. Den undertrykkes dog ofte af gammel skyld og skam og moralske dogmer.

Jeg oplever at tantra er en vej til at lære mig selv at kende, som jeg er inde bag alle gamle og nye historier og gammel skyld og skam.

I mit forløb på Mahamudrainstitut og arbejdet med massage og elskovskunst der, har jeg oplevet at sætte mig selv mere og mere fri. Min seksualitet er blevet mere fri og naturlig. Jeg har lært at tage ansvar for min egen seksualitet og lyst og at mærke og udtrykke både mine ja’er og nej’er på en bevidst måde.
Dette betyder meget for min tantra massage, hvor jeg nu kan møde et menneske uden andet formål end hengivelse til nuet og til sanserne.

Jeg har interesseret mig for det tantriske i 9-10 år nu og har bl.a. deltaget i kurser og workshops hos Tigerens Rede, Mahamudrainstitut og The New Tantra. Derudover har jeg et stort netværk i det tantriske miljø, hvor jeg ofte deltager i diverse offentlige og private arrangementer.

Den mere private del

Jeg er lykkeligt gift med Morten og vi betragter vores ægteskab som en slags arbejdskontrakt, hvor et af de vigtigste elementer er at give os selv og hinanden de bedste muligheder for at udvikle os til at blive den bedste version af os selv.

Tantramassage er ikke min eneste beskæftigelse.
Jeg har også en webshop byLIS, hvor jeg syr og sælger økologisk børnetøj og diverse bæredygtige produkter. Derudover er jeg også begyndt at sy mundbind i stof.

Copyright © 2016 Shiva Shakti Tantramassage
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.Ok