Når jeg indleder en massage, vælger jeg ofte at lave en kort meditation eller nogle åndedrætsøvelser.
Begge dele hjælper os begge med at kommer mere ned i kroppen og slippe tankerne. For mig personligt hjælper det mig med at hengive mig mere til mødet med den enkelte og jeg oplever, at det er lettere at skabe den gode kontakt i mødet.
Valget af denne øvelse udspringer altid fra min mavefornemmelse i mødet med den enkelte gæst. Jeg har erfaret, at dette virker utroligt godt. Det har ingen betydning, om du aldrig har prøvet at meditere. Jeg guider undervejs og det er enkle øvelser/meditationer, som er tilpasset den ret korte tid, vi bruger på det.
Hvis du undervejs i massagen har vanskeligheder ved at slippe tankerne og mærke i din krop og med din krop, så får jeg ofte en fornemmelse af dette og guider lidt undervejs, så du hele tiden får mulighed for at mærke dybere ind i dig selv og mærke den forskel der er på tanken om en berøring og kroppens direkte oplevelse af en berøring uden bedømmelse.
Når vi giver slip på tankerne og blot bruger sanserne, så er der plads til helt nye iagttagelser i kroppen – der er også mulighed for at mærke dybere ind i os selv og slippe oplevelsen af at skulle nogen steder hen i mødet og med hinanden.