Nedenstående 3 referencer er fra øveklienter for det, jeg dengang kaldte Tantramassage Ultralight.
Det viste sig dog at massagerne gik i mange retninger og nogle massager mindede meget lidt om mine tantramassager, så derfor er navnet ændret til Tantrisk Healingsmassage.
Forløb med 3 gange tantrisk healingsmassage
1. gang
Hej kære Lis,
Tak for nogle dejlige timer i går.
jeg har ikke så meget at tilføje i dag til vores samtale efter massagen. Jeg er meget træt, men var det nu også lidt allerede inden. Nu er det mest en afslappet træthed og ikke så meget den kendte overanstrengelses træthed.
Ellers følte jeg mig dejligt let, blød og fredfyldt indeni og vågnede uden ret meget hjertebanken her til morgen (vågner tit med en følelse af dommedag).
Det er en fin og blid tilgang du har, med respekt og indføling. Jeg følte mig helt tryg og glæder mig til næste gang.
2. gang
Hej Lis,
jeg ved ikke rigtigt om jeg kan fortælle noget…….
Jeg sov 12 timer i nat og har været ret mat/træt i dag, men kroppen var også på arbejde i går.
Jeg vil dog lige tilføje til selve massagen i går, at umiddelbart efter mit råberi, følte jeg mig helt blissful i dine hænder – som en lille baby….
Tak for dit nærvær.
3. gang
Hej Lis
For første gang nogen sinde, var jeg ikke træt efter en behandling. Fik endda også handlet på vej hjem. Men efter aftensmaden ramte hammeren mig, jeg gik i seng kl. 20 og sov stort set helt til kl. 8 næste morgen.
I går havde jeg en ny anderledes energi, med lyst til at gøre noget og mit hovede begyndte at fungere igen. Tænker mere klart og konstruktivt. Og tænk sig, jeg synes jeg har fået energi ned i benene. Der blev helt klart forløst noget. Det kan noget, den blanding af dine hænder, blid massage og healing.
Tak for nu
Susan
Hej Lis,
Som aftalt sender jeg dig her nogle linjer på min oplevelse i går. Jeg har haft lidt svært ved at komme op med de rigtige ord, da hele oplevelsen har sat en masse ukendt i gang inde i mig. Men jeg håber du kan bruge det 🙂
“Tantramassage Ultralight er en fantastisk mulighed for at prøve kræfter med Tantra, uden nøgenhed og berøring af kønsdelene, men stadig med den samme intensitet, sensualitet og sanselighed som en traditionel tantramassage.
Du skal blot ligge og tage imod berøringerne. Jeg oplevede straks en indre ro. En følelse af at min krop blev vækket til live. En følelse af at være 100% til stede i mig og i nuet.
Jeg frygtede, at det ville føles grænseoverskridende eller forkert at blive berørt af et andet menneske med den sensualitet en tantramassage indebærer og var af den årsag nervøs i det første møde. Lis besidder dog en ro og omsorg, der hurtigt fjerner al nervøsitet, som i stedet bliver forvandlet til spænding.
Oplevelsen gjorde mig også klogere på, at Tantra ikke handler om mødet mellem to mennesker, men udelukkende om en selv. Faktisk kunne jeg til tider glemme omstændighederne – at der var en anden person til stede – fordi det der skete, skete inde i mig. Jeg blev bl.a. opmærksom på nogen triggerpunkter på kroppen, som jeg nu vil forsøge at give plads og blive klogere på.
Jeg har helt sikkert mod på at prøve dén type massage igen, og måske endda en traditionel tantramassage.”
De bedste hilsner,
Christina
Godmorgen Lis
Tak for en skøn og nærværende behandling
Jeg ledte efter en tantramassør og det skulle være en kvinde. For efter lang research følte jeg, at det er en broget verden af mange forskellige tilbud.
Så jeg skulle første gang ikke til en mand.
Så jeg fandt dig og din side og det du skrev omkring behandlingen var lige det der klikkede hos mig.
Jeg har været i et parforhold hvor min mand ikke havde interesse i mig og jeg har taget valget og blive skilt. Og nu skal jeg tilbage til mig og min kerne. Jeg har også nogle traumer og føler jeg er klar til at slippe det i min krop.
Så jeg bestilte tid og du havde heldigvis hurtigt en tid.
Men du tilbød mig en light udgave af tantra og jeg var frisk på at prøve dette. Dette lød også som en god og blid måde og indgang til senere og blive klar til en tantra massage.
Jeg kom uden forventninger og med en åbenhed og nysgerrighed.
Det var meget skønt og blive berørt på en stille og flere sensitive måder. Og jeg havde oplevelser i min krop jeg blev i. Min tidligere angst blev jeg i og fik healet flere områder i denne massage.
Min krop føles anderledes og jeg glæder mig til næste møde.
Kh Tina